Køkkenindretning som i de gode gamle dage

Min farmor på 94 gemmer på mange guldkorn – og mange gemmer fra svundne tider. Heriblandt lå en bog som mesterkokken Richard Oest-Larsen skrev i 1944: ”Den Gyldne Kogebog”. Bogen indeholder naturligvis en masse opskrifter, men hr. Oest-Larsen ville også lige give sin mening til kende omkring køkkenindretning, og det synes jeg ikke, at I skal snydes for. Han har fået arkitekt Vagn O Kyed til at skrive en række tips.

Som han skriver, så er ”det daglige arbejde i køkkenet ikke altid lige let, dersom selve køkkenet ikke er indrettet hensigtsmæssigt”, og det kan man jo kun give ham ret i.

Hr. Kyed opdeler arbejdet, som ”husmoderen og hendes medhjælper” skal igennem, således:
1. Opbevaring af råvarer og færdigbehandlede madvarer
2. Rengøring af råvarer
3. Tilberedningen
4. Kogningen og stegningen
5. Anretningen

I dagens travle familieliv kunne det være rart med en medhælper i køkkenet. Faktum er dog at husmoderen og hendes medhjælper er en saga blot. Men det gælder stadig at køkkenet gerne skal indrettes så hensigtsmæssigt som muligt. Man opererer stadig med pladser i køkkenet til de forskellige arbejdsgange. Det være sig tilberedning af råvarerne, smøreplads oftest placeret ved siden af køleskabet, kogeplads, god plads i og omkring vasken, Samt opbevaring af råvarer.

Tips til indretning.

Her følger nogle af hans gode tips til indretningen:
1. Placer altid køkkenets vinduer mod øst eller nord, da ”syd- eller vestvendte køkkener i varme sommermåneder næsten umuliggør længere ophold i køkkenet”. Den regel
har tilsyneladende været fremherskende indtil langt op i 1970’erne. I dag er det dog langt mere normalt at placere køkkenet især mod vest med direkte udgang til en vestvendt terrasse.

2. Det er vigtigt med god ventilation, rigtig belysning og hensigtsmæssige pladsforhold. Kunne ikke siges bedre i dagens køkkenindretning.

3. Med hensyn til ventilationen, så havde man jo dengang den udfordring, at der ikke var noget der hed emhætter. Her anbefaler han en trækrude i vinduet. Med indførelsen af emhætten, gjorde det ventilationen i køkkenet betydeligt nemmere og i dag er det mere udformningen af denne, som er det store samtaleemne når køkkenet skal indrettes.

4. Omkring køkkenets samlede størrelse er der følgende anbefalinger: ”Det i byen almindeligt forekommende køkken bør være 6-8 m2 i gulvflade, det mellemstore køkken bør være 8-15 m2 og det store køkken til større landhusholdninger bør have 15-25 m2 gulvflade”. Med nutidens store samtale køkkener er der i høj grad vendt op og ned på den klassificering.

5. Dengang var et køleskab heller ikke en selvfølgelighed, så her kommer hr. Kyed med en række kreative forslag til hvordan man undværer. Metoder vi nok ikke i dag ville acceptere, men sjove er de. Hvad siger I f.eks. til en elevator fra den kølige kælder direkte op til spisekammeret, som jo var en selvfølgelighed på den tid.

6. Når det kommer til vasken, så anbefaler han, at ”den opdeles i 2 rum. Et rum til opvask med bundprop og et rum med rist til udslagning og rengøring.” På begge sider skal der være god plads, og i nærheden ”skal der anbringes udtrækstremmeriste til gulvklude og til tørring af viskestykker”. Under vasken ”anbringes sæbe og sodabeholdere samt skarnspand på f.eks skarnspandestativ til udsving”. Det meste er volapyk for os minimalistiske danskere fra det 21. Århundrede.

7. En af de sjovere ting er hans bemærkning til siddende arbejde, f.eks. ved en udtræksplade eller ved spisepladsen i køkkenet: ”Mærkværdigt nok kan de færreste husmødre endnu tåle at se deres hushjælp sidde til arbejdet… Hvorfor dog ikke?” Ja det er da pudsigt at det tilsyneladende ikke måtte være alt for behageligt at arbejde.

8. Og så kommer vi til bordhøjden. Her anbefales ”ikke under 80 cm og helst 82 cm eller derover, da den unaturlige bøjede stilling ellers let kan virke noget anstrengende” NEMLIG. Enhver der har prøvet at arbejde i et urenoveret køkken fra dengang, ved hvor træls det er. I dag anbefaler man bordhøjder på 90-93 cm.

9. En massekogeplade som vi kendte det før de keramiske plader, var ikke en del af hverdagen dengang. Hr. Kyed taler om et ”Kogebord med en plade af terrazzo eller fliser”, hvorpå man så kunne stille et passende antal kogeapperater oftest gasblus. Alternativt anvendtes et decideret komfur.

10. Når så maden kommer fra kogebordet og skal ind og serveres, så skal det skam helst lige forbi et helt særligt anrettersted. ”Hvor pladsen findes vil det være absolut påkrævet, at der mellem køkken og spisestue iindskydes et særligt anretterværelse, der ikke alene benyttes til anretning og skabsrum, men samtidig virker som luftsluse for mados fra køkkenet”. Kreativt om ikke andet, men svært at forestille sig i nye huse i dag.

11. Særlig morsomt er afsnittet om det ”elektricificerede køkken”. Det var en tid med store forandringer i husmoderens måde at arbejde på. Hun skulle nu vænne sig til at udnytte de muligheder, som den spirende horde af elektriske apperater kunne tilbyde.

Og arkitekt Kyed kunne blive ved. Der er i kogebogen en masse sjove tips og tegninger, som sætter nutidens fantastiske køkkener i perspektiv. Bogen kan ikke købes mere, med mindre du er heldig at finde den i et antikvariat. Jeg holder godt fast i mit eksemplar og skal da også lige kigge kogebogsdelen igennem. Det gælder jo altid at de nyeste tips er de bedste.

God fornøjelse med køkkenindretningen.