Når der skal renoveres i køkkenet, er der visse ting, som du let selv kan give dig i kast med, hvis du har erfaring med gør-det-selv-projekter. Når det kommer til at udskifte emhætten over dit komfur, kan du også vælge at gå gør-det-selv-vejen eller at hyre professionel hjælp.

Men hvad er bedst for dig?

Den professionelle hjælp

En montering af emhætte kan være en vanskelig affære på grund af de fleste emhætters udformning. Den største fordel ved at hyre professionelle er, at de kan hjælpe dig med at skaffe den rette emhætte, som passer til diverse krav.

Der er for eksempel krav til, hvor meget en emhætte skal udsuge i minuttet, og dette krav er afhængigt af størrelsen på dit køkken.

Er du ikke vant til at montere denne slags større inventar, er det også generelt en god idé at hyre nogen, der har helt styr på processen. Det er sikrere for dig på alle fronter, men det er naturligvis også dyrere.

Vil du hellere gøre det selv?

Er du vant til at give dig i kast med denne slags projekter, er der dog ikke et problem i at opsætte en emhætte selv. Du skal blot sørge for selv at udføre research og have styr på kravene.

Det største valg, du vil skulle foretage dig er, om du vil have en emhætte med udsugning til det fri eller recirkulation.

En emhætte med udsugning til det fri går gennem loft eller væg og ud i den frie luft. Det er den bedste form for emhætte, da den trækker madosen ud af huset. Desværre er det ikke alle køkkener, der er placeret helt rigtigt i forhold til emhættens behov, så nogle steder vil det være nødvendigt for dig at vælge en emhætte med recirkulation i stedet.