Erfaringer med IKEA køkkenplanlægning?
Hej,
Jeg er så småt gået i gang med at opsætte et IKEA-køkken, men er løbet ind i vanskeligheder mht. at få hjælp til planlægningen i butikken.
Problemet er at de medarbejdere, som arbejder i IKEAs køkkenafdeling har meget varierende kompetencer. De første par gange var vi heldige at få hjælp fra nogen medarbejdere, som virkede kompetente og som havde godt styr på 3D-modelleringsværktøjet. Her fik vi god hjælp, selvom medarbejderen var nødt til at tegne vores køkkenmodel i et gammelt program, som ikke kan tilgås fra IKEAs hjemmeside, da der var nogen problemer med programmet fra deres hjemmeside.
De sidste par gange har vi desværre været ude for følgende:
Først var der enormt lang kø for at få rådgivning (den ene gang måtte vi vente i over en time). Da det endelig blev vores tur, fik vi en medarbejder, som åbenbart ikke er i stand til at bruge IKEAs 3D-modelleringsværktøj, og som faktisk slet ikke var i stand til at finde vores model frem fra systemet. I begge tilfælde blev medarbejderen ‘reddet’ af en mere IT-kyndig medarbejder, der overtog ham, og som iøvrigt gav mig glimrende rådgivning. Men først efter en times spildtid med den inkompetente medarbejder.
Derfor vil jeg gerne spørge om gode råd til:
1. Hvilke tidspunkter på dagen og ugen, hvor der ikke er så lang kø.
2. Hvordan man ‘fanger’ en af IKEAs kompetente rådgivere, og undgår de inkompetente.
Efter min mening burde IKEA overveje at man som kunde godt kan leve med en uerfaren og ikke IT-kyndig medarbejder hvis det er vaser eller potteplanter eller hovedpuder man køber, men når man køber et køkken til 30-40.000 kr, som man skal leve med i 25 år fremover, så er man nødt til at få rådgivning fra nogen, som i det mindste er i stand til at bruge IT-værktøjerne.
Med venlig hilsen
Peter
Hej Peter,
Hvordan Ikea fungere kan jeg af gode grunde ikke kommentere på.
Men jeg kan love dig at hvis du sender mig en mail med dine kontaktdata, så bliver du kontaktet asap af en af mine dygtige konsulenter, så kan I sammen kan finde frem til et lækkert køkken til Jer.
Jeg garantere dig at vi har tid og kompetancer til at give dig danmarks bedste betjening!
Med venlig hilsen
Mads Skjoldby
Salgs og marketingchef – Vordingborg Køkkenet A/s
msk@vordingborg.com
Tlf: 40 63 01 61
Har lidt in side viden fra Ikeas køkkenafdeling. En af mine veninder arbejdede der cirka et år for et par år siden. Hun endte med at gå ned med stress pga alt for mange kunder per medarbejder. Det var faktisk sådan at halvdelen af medarbejderne i køkken afdelingen, på et eller andet tidspunkt havde været sygemeldt med stress.
Kunderne havde ingen respekt for om medarbejderne var optaget af andre kunder eller ej. Hun har berettet om utallige gange, hvor hun er blevet afbrudt, mens hun var i gang med at rådgive nogle kunder.
Det er selvfølgelig Ikeas ansvar at der ikke er nok medarbejdere til at servicere kunderne. Det er helt sikkert frustrerende, at stå og vente i op til en time på at få hjælp. Men folk burde tænke lidt på, at det rent faktisk er mennesker som de stresser med deres mange afbrydelser.
Og så er det jo ikke forbudt at gå et andet sted hen og købe sit køkken. Der er da nok af køkkenbutikker og tage af.
Jeg må sige at Ikea er jo beregnet til gør det selv.
De har billige priser som er beregnet til ingen service.
derfor vil jeg anbefale at beregne din tid med alle de gange du skal vente samlingen af produktet osv.
Når du lægger tiden sammen og prisen havde det været billigere at købe et samlet køkken om du kan sætte op på en dag.
Der vil være en personlig service hvor du kan ringe til i weekenden, hvis det er der du har valgt at sætte dit køkken op.
Vi har også akrylbordplader massive fra1.2mm og opefter.
Husk det næste gang i kender nogen der skal have et køkken
http://www.luxuryhouse.dk
Annemette
Ja jeg er enig det er en god ide at stille sig ved reklamations køen i Ikea før man køber køkken der så kan man se hvad service men skal forvente.
Men til folk der kan selv er prisen ikke til at komme ud om, der må selv vi komme til kort selv om vi er tæt på.
sælger http://www.ecoform.dk
I stedet for at komme med ynkelige reklamefremstød (host vordingborg host luxuryhouse) vil jeg hellere svare på dine spørgsmål:
kom i dagtimerne på hverdage, der består bemandingen hovedsaligt af fuldtidssælgere, som ofte har mere erfaring og kompetence end deltidssælgerne sidst på dagen…
Ellers så vær ikke for fin til at bede om en kompetent medarbejder til at assistere dig…
Ps. Sanne hvilken konkurrerende virksomhed til IKEA arbejder du så for??
For det første fortæller du ikke hvilken IKEA du har været i for der er forskel og for det andet så er 1 times ventetid ikke meget i betragtning af at du sandsynligvis har sparet 10 – 20 tusind på at vente, det vil jeg kalde en ret god timeløn.
IKEA er ikke perfekte og kan således også sagtens have it problemer og der har været en del opdateringer af deres tegneprogram så det har ikke altid virket som det skulle.
En del af de medarbejdere der er ansatte er der også kun
på deltid hvilket gør at de ikke får opbygget den samme erfaring som fuldtid, og som jeg læser det gjorde de hvertfald alt for at hjælpe jer
Man har lov til at spørge efter en anden medarbejder
hvis man synes den man har ikke lever op til ens forventninger det gør man jo også hvis man skal til tandlæge.