Graphalitbordplade i badeværelse
Vi har netop fået monteret nyt badeværelse med en sort graphalit bordplade med helstøbt vask fra Kuma. Kuma reklamerer bl.a. med at grapahlit er særdeles slidstærkt.
Men vi kan allerede efter ganske få dage konstatere, at bordpladen bliver ridset af absolut ingenting – man kan ikke engang lægge en platichårbørste fra sig uden at der kommer små hvide hakker i bordpladen, som ikke kan fjernes – og det er jo ikke kønt på en sort bordplade.
Vi har ingen rengøringsvejledning fået med – har henholdt os til producentens brochure, der angiver, at materialet er ‘særdeles slidstærkt og kemikalieresistent’ , og har derfor valgt det istedet for granit, da vi fik fortalt at det var mere skrøbeligt/lettere gik i stykker.
Vi kan nu på Kumas hjemmeside se, at man ikke må bruge grydesvampe og slibemiddel og skal være forsigtig med kalkfjerner – vi har ikke engang gjort nogen af delene – men det harmonerer da meget dårligt med ‘særdeles slidstærkt og kemikalieresistent’.
Vi er rigtig kede af, at vores fine sorte bordplade/vask efter under en uges forsigtig brug har hvide ridser og hakker. Havde aldrig valgt det (dyre) materiale, havde vi vidst hvor sart det var – det er da slet ikke velegnet til badeværelse, når det intet kan tåle. Og det er dyrere end granit.
Kan det virkelig være rigtigt – er der nogen, der har erfaringer med graphalit ? Og hvad pokker gør vi ?
…..jeg ville perosnligt ringe til Kuma og lade mig rådføre af dem – alt andet lige, er det ‘deres’ produkt, så mon ikke også det er dem der har den bedste pose med råd i tilfælde af utilfredshed med produktet ?.
Hvorfor har du ingen ‘bruger-maual’ fået med ?…normalt pakker Kuma da det med, sammen med deres (mine erfarringer) særdeles udemærkede produkter…
Jeg har gode erfaringer med vores egen Graphalit bordplade fra Kuma. Vi fik 2 plejeprodukter med da vi fik vores plade leveret. Det er henholdsvis et rengøringsmiddel kaldet Clean og et plejeprodukt kaldet Care. I skal hurtigst mulig have fat i disse produkter fra Kuma, så I kan komme i gang med at få mættet overfladen af bordpladen. Indtil det sker vil i døje med disse hvide ridser som helt sikkert vil forsvinde med den rigtige vedligeholdelse.
Når man vælger en sort bordplade så er det ALTID sart over for ridser. Det er næsten ligemeget hvilke produkt. Graphalit er meget stærk og man kan vælge Graphalit med Qaurts. Det er det tiende stærkeste materiale i verden. Hvis du har valgt, at få poleret overfladen helt blank, så er den endnu mere sart. Det skulle sælgeren også have fortalt dig.
Vi har fået de forkerte produkter med fra start. Noget det hed Kuma care. Det anbefaler Kuma ikke længere men der imod noget der hedder Kuma seal som skulle lægge en hinde på overfladen, så der ikke kommer ridser. Vores bordplade/vask er også helt håbløs.Ved ikke om det var fordi, at vi har fået den har fået forkert behandling fra starten. Vi havde endda Kuma ude og slibe den ned. Den var pæn dagen efter, men så gik det igen ned af bakke selvom vi bruge kuma clean og kuma seal. Vi fik lidt næsvist at vide, at vi havde behandlet den forkert og at vi burde vide at en sort bordplade er sart. Ja det er mere sart, men det var bestemt ikke det som blev sagt i salgstalen!! Små ridser kunne fjernes med de medgølgende plejemidler. Man kunne selvfølgelig ikke garanterer mod ting på pladen, og det var vi helt indforstået med. Vi har taget vores forholdsregler. Endda sat vat-puder under vores sæbe-pumpe. Resultat ridser og mærkelige hvide mærker. Er glad for resten af mit badeværelse. Sorte fliser med videre, Crom armaturer, som bestemt også er sarte og skal tørres af. Men jeg bander min KUMA bordplade til helvede. Køb det aldrig!!! Det egner sig ikke til at blive brugt, kan ikke tåle vand, at man fralægger sig noget på bordpladen, eller egne rengøringsmidler. Bestemt ikke pengene værd, og det var ellers dyrt nok!!!
*Man kunne selvføgelig ikke garanterer at der ikke ville opstå ridser, hvis ting blev tabt ned på bordpladen skulle der ha’ stået
Jeg har også haft sådan en bordplade i ca. 1 år. Opgav at holde den – den var til sidst meget ridset og grim.
Har nu fået byttet den til den granitbordplade i stedet.
Også jeg har de dårligste erfaringer med en bordplade med støbt vask i vores badeværelse. Den er så fyldt med ridser og skrammer på trods af, at vi er 2 ældre, forsigtige mennesker.
Det var Svanekøkkenet i Esbjerg, der fik os til at købe materialet til begge vore badeværelser, og vi fik ingen vejledning overhovedet.
Nu er der nok ikke noget at gøre ved sagen, men hvor er vi utilfredse!!!
Aldrig mere det umulige materiale.
Er der nogen, som har fået erstatning – eller fået skiftet de grimme bordplader???
gunver Rahr