november 22, 2010
Hvilket er bedst?
Vi er i syv sind mht. hvilket køkkenmærke vi skal vælge til vores nye køkken. Vi har fået tilbud fra Tvis, Invita, Kvik og Kitchn.
Selv om den samlede pris varierede meget, priserne på skabene var meget tæt på hinanden, og derfor er det svært ved at skelne forskellen/kvalitet fra hinanden.
Kunne godt bruge nogle input fra andre der har erfaring med disse mærker.
På forhånd, tak!
Kan personligt ikke forstå at man ikke screener markedet lidt mere, inden man går ud ag tager tilbud fra ovenstående mærker. Ikke at der er noget i vejen med netop disse mærker, men mere at de slet ikke hører til i samme kategori.
Kvik og Kitchn hører begge til i den billge ende af markedet med de følger det så får for finish og materialer. Invita og Tvis henvender sig derimod til den brede del af befolkningen, som gerne vil betale lidt ekstra for at for en god gedigen kvalitet. Dog uden at vi snakker high end køkkener som Boform og unoform.
Jeg synes det er at tage pis på de forskellige køkkensælgere at tage tilbud fra så vidt forskellige firmaer. De sidder immervæk og bruger en masse tid på at lave tegninger og tilbud. Man vil jo aldrig kunne sammenligne æbler og æbler på denne måde.
Så jeg kan kun opfordre folk til at være lidt mere grundige, inden de vælger hvilke firmaer de ulejliger.
Det forstår jeg ikke noget af Normann? Vi købte et Kvik køkken og gjorde på nogenlunde samme måde… Så vidt jeg husker var vi hos invita, HTH, JKE og Kvik. Vi forelagde dem vores projekt. Alle var interesserede i at sælge til os, men kom med vidt forskellige priser og også forskellige løsninger. Og der var der da også forskel på udførelsen af låger og skuffer.
Da vi skulle ud og bruge 80.000 på et nyt køkken tog vi da ikke hensyn til salgspersonalet i butikkerne??? For mig at se er de der jo for at hjælpe mig til at finde mit drømmekøkken? Jeg tager vel ikke meget fejl hvis jeg antager at butikkerne tjener penge på at sælge mig et køkken?
Så mit råd er da at undersøge så grundigt som muligt, herefter skal man så vurdere hvor man får mest for pengene. Vi fik mest for pengene hos Kvik, faktisk var det specifikt fordi vi her fik Siemens hvidevarer med i de 80.000, det gjorde vi ikke de andre steder. Andre vil måske vurdere noget andet… men da vi startede med at undersøge havde vi da ingen idé om de ‘kategorier’ du taler om…
Der findes rigtig mange køkkenmærker på det danske markede.
Som køkkensælger både i ‘gør det selv’ regi og mellemklasseregi som Svane – HTH – Invita osv. tillader jeg mig at påstå at der ikke er den væsentlige forskel i kvaliteten. 90-95 procent at de hvide melaminplader som bliver brugt til selve skabet bliver købt på de samme fabrikker i Tyskland og det gælder for ALLE mærkerne i både de billige og i mellemklassen.
Derudover har jeg solgt både malede låger, folielåger og hvad der ellers findes. Der var heller ingen nævneværdig kvalitetsforskel.
Bordpladerne bliver også leveret tilnærmelsesvis de samme få enkelte leverandører i Danmark og igen, ingen nævneværdig forskel.
Det væsentlige sted jeg ser der er en forskel er personen der sælger køkkenet. Der er til gengæld stor forskel, eller det KAN der være.
Derfor, som der bliver skrevet mange mange gange i diverse indlæg her på Køkkenkøb: Køb der hvor man føler sig tryg.
Jeg har solgt HTH, HTH gør det selv, Invita, Kitbo og Aubo og vil uden at blinke kunne købe alle mærkerne.
Sikke dog en arrogant holdning. Det er netop derfor at jeg ikke er køkkensælger mere. I takt med finanskrisens indtog er kunderne blevet mere og mere urimelige. De shopper rundt til højre og venstre og tænker kun på 1 ting – nemlig Rabat. Mærkeligt nok tror folk stadig, at det er en Mercedes de har købt og regner med at konsulenten yder den gode service, selvom de lige har plukket ham/hende for det meste af avancen.
Desuden er det da også ligegyldigt om man spilder 3,4,5 eller 6 konsulenters tid og arbejde. Hvad er der blevet af holdningen om at tage 2-3 tilbud, så man har et rimeligt sammenligningsgrundlag. Før i tiden måtte man slet ikke tage så mange tilbud, som mange kunder gør i dag. Flere tilbud end de tilladte skulle afstedkomme en licitation på projektet. Ved dog ikke om den regel stadig gælder. Har personligt været ude for en kunde der tog tilbud fra 10 forskellige køkkenbutikker – få dog et liv og lad være med at spilde så mange dygtige menneskers tid.
Noget andet er at med så mange konsulenter i sving, vil kunden heller ikke have tid til at arbejde grundigt med projektet, i samarbejde med konsulenten. Resultatet bliver så bare derefter. Men Uha det var et billigt køkken man fik købt sig. Og man kan jo bare købe et nyt, når man finder ud af, at man måske ikke skulle have sparet på kvaliteten.
Eftersom det kun er prisen som tæller for de fleste, lykkedes det stort set aldrig for kunden, at foretage en grundig behovs analyse i samarbejde med køkkenkonsulenten. De sidste 10.000 kr kan mange gange være givet godt ud. Det gælder både køkkenelementerne, bordpladen og i høj grad også hvidevarerne. Her er det let at finde nogle tilfældige Siemens hvidevarer på nettet og så glæde sig over hvor billige de var. Istedet for at tage en seriøs dialog med en proffesionel konsulent og ad den vej finde ud af lige præcis, hvilke hvidevarer der passer til ens behov. Det kan da godt være at man så må slippe 5000 kr mere. Men til gengæld kan man dagligt gå og glæde sig over de funktionelle produkter man fik bestilt i samråd med konsulenten. Det er sku mere værd i det lange løb.
Slutteligt vil rette min sympati til alle køkkenkonsulenter, som af den ene eller anden grund stadig finder sig i kundernes opførsel. jeg misunder jer ikke 🙂
Kan kun tilslutte mig ovenstående indlæg. Jeg arbejder selv med kunder, dog i en anden branche. Jeg og mine kolleger oplever tit at kunderne ‘bruger’ os til at skaffe en masse oplysninger, for så bare at købe det på nettet bagefter.
Gad vide hvad de vil gøre den dag, hvor der bare ikke er flere steder at få rådgivning, fordi alle de seriøse butikker er lukket. Tænk lidt over at vi skal have noget avance tilbage til husleje, lønninger etc. Derfor kan vi ikke konkurrere med netbutikkerne på prisen.
Og så skulle kunden prøve at vende situationen lidt om og kigge lidt indad. Prøv at tænke lidt over hvordan du selv ville have det, hvis folk gik og spildte din arbejdstid med henvendelser som ikke er reelle. Men kun har til formål at skulle bruges til at presse prisen/købe et andet sted.
For at svare på dit indlæg, så burde prisen på skabene ikke ligge så tæt som du siger de gør. Kvik og Kitchn (Nettoline)kører generelt med priser i den lave ende af skalaen. Så det lyder da interessant at du f.eks. kan få Invita skabe til samme pris som skabene fra Kvik.
Jeg har selv et Invita køkken nu på 5. år. Der bliver du bestemt ikke skuffet. Vi er super tilfredse og kan kun anbefale Invita til andre.
Altså. Der er forskel mange køkken fabrikanter har dog fokuseret så meget på pris, de senere år at de ikke tør skille sig ud og levere noget bedre. Min erfaring er, at alle der får et nyt køkken bliver glade for det til en start, men hvor længe glæden varer ved hænger altså sammen med hvilke materiale der er brugt. Både udvendigt og indvendigt i skabene. Jeg har solgt 5 køkkenmærker og tro mig der er forskel. Spørg om hvor tyk melamin belægning der er på hylder, ligger fra ca 60 til 120 grams melamin nu mere melamin jo bedre, spørg om skuffer køre på kuglelejere, spørg om lågerne er laminat, folie, malede, mdf.også videre og hvilke forskelle det gør. Det gør alt sammen en stor forskel herudover er der forskel på om bagbeklædning er sømmet, skruetfast eller ligger ned i en rille. Samt om sokkel ender er lavet i ordentliglig udførelsen, flere bruger plast i ender hvilket resultere i at de flækker. Der er så meget skrammel på markedet den dag i dag, hvis du vil have min mening, men ja de fleste leverandører har skabe der ser pæne ud de første 5 år.. Men det gør vil ikke noget hvis det ser pænt ud i langt længere tid, det koster så lidt ekstra og købe ordentlige skabe.. I forhold til det samlede køkken projekt med bordplade, hvidevarer, håndværkere udgifter med mere, det er så synd at købe ringe skabe.. Desværre kan du ikke engang være sikker på du får det bedste ved at købe de store brands, da de netop kan have brugt kronerne på smart design og flotte reklamer… Så mit råd må være find en der kan fortælle om kvaliteten og holdbarheden, og brug lidt tid på det istedet hele tiden smart, hurtig, billigt, morderne, indretning og glem så lige alt om tåbelig lange garantier,, de dækker alligevel ikke almindelig slid og ælde… I øvrigt har alle dem efterhånden… Og så lige til sidst jeg fatter ikke at folk prioritere det rum de er allermest i, i vågen tilstand så dårligt at de vælger så ekstremt meget ud fra pris som tilfældet ofte er idag. Afskrivningen på nyt køkken er meget lille i forhold til andet som eks. Biler. Især hvis man køber nogle ordentlig skabe og løsninger.. Nå men det er bare min holdning, desværre ikke den mest udprægede. I øvrigt skal det siges at håndværkeren der anbefaler sine kunder mainstream køkkener ofte køber noget lidt bedre til sig selv, bare noget jeg har erfaret. Held og lykke med dit nye køkken. Vh Kristoffer
Kommer jo an på jeres smag.
http://www.dansk-kh.dk
netop….!!! derfor køb det billigste køkken du er tilfreds med. Du skifter det alligevel ud om 15 år.
Jeg forstår ikke hvad folk har mod kvik køkken.
Jeg har sammenlignet kvik og Svane og kan ikke se forskel på kvalitet.
Folie på lågerne mod svane malede er det eneste jeg kan finde.
Men ved ikke engang om der er kvalitetsforskel …kan ikke se det.
kan godt være malede holder længere.
men nu er det jo også et 5 år gammels indlæg. Måske er kvik bare blevet bedre…
dansk kh er så elendigt
sælges på at være kvalitet.
vi har klaget 25 gange uden resultat.
hængsler der falder af.
håndtag der sidder skævt fra låge til låge.
vask sidder skævt.
vandhane sidder ikke midt for vasken
komfur fra ilve der ikke virker på den ene plade. ovnen mangler 50 grader på alle trin.
og det værste var det var pissedyrt, 125000
Er der nogen der har erfaring med Ikea køkken ?
Ja jeg har erfaring med Ikea køkken, og jeg kan sige at kvaliteten og holdbarheden er meget højere end svane køkken.
Vi blev forevist et Noltekøkken på showroom i København. Der blev lev. et billigt Kitchn/Nettoline.
Vi har indgået et kompromis omkring betalingen på et forberedende møde i byretten. Afslaget er dog alene baseret på fejl og mangler (køkkenet er ikke færdigt). Tvisten om hvor vidt selve køkkenet er ikke blevet afgjort. Sælger påstår naturligvis at vi er blevet forevist det leverede. Det er bare ikke det vi har set i showroomet. Husk at tage billeder/film når du bliver præsenteret for diverse modeller. Tag evt. en front med hjem. Vores sag er endt katastrofalt, sælgers advokat har bakket op om at vi ikke skal have en, ifølge Skat, legal faktura. umiddelbart efter vi betalte de sidste penge, blev CVR. nr på lev. tvangsopløst.
I øvrigt har lev. udleveret min kæreste tel. nr til 3. part har ringet hende op, efter jeg lavede et kritisk facebook-opslag omkring ovenstående.
Meget ubehagelig sag. Pas på med de sælgere, eller hvad de nu er 🙂
Ved ikke om der er ‘liv’ i denne tråd endnu, men prøver at sende et spørgsmål:
Står overfor at skulle købe nyt køkken og nu står valget mellem Tvis Køkken og RotPunkt.
Jeg er faldet for et Tvis Køkken i laminat med valnødtrækanter, kompaktlaminat samt Witt/Libherr hvidevarer.
Sælgeren har været meget ihærdig og virker desuden til at være godt inde i det hele. Prisen er den bedste af dem jeg pt. har spurgt til.
Rot Punkt er nyt for mig og det tyske design virker lidt ‘tungt’.
Af andre firmaer jeg har spurgt er HTH og JKE.
Det er efterhånden 28 år siden jeg sidst så på nyt køkken og hold da op, hvor er der sket meget på den front.
Kan se at man længere oppe i tråden langer ud efter os kunder, men det er bare ikke nemt at gennemskue det hele. Jeg synes jeg har været en venlig og meget engageret kunde og jeg føler mig godt behandlet hos alle køkkenfirmaerne.
Var en overgang i tvivl om folielåger kontra malede og er nu endt op med laminat, som jeg føler er det helet rigtige i et køkken.
Nogle der har gode råd til mig i mit køkkenvalg?
Jeg vil på det varmeste anbefale at tage jeres kvik tilbud ned til vordingborg køkkener i Søborg istedet. Det bliver billigere, de sikre sig at målene stemmer OG hæfter for at det er rigtigt. vi måtte ændre hele min mors køkken, da Kvik var lige glade med hvilke mål der var. Min mor er ikke ligefrem ekspert til at måle et lokale korrekt i milimeter, og kvik sagde at det var fint, men da der så ikke var plads var det hendes eget problem og der måtte købes et andet skab.
Jeg har lige købt af VK i Søborg og det var perfekt, sødt personale og de hjalp med alt fra start til slut. og gav en fantastisk pris!
Ifølge ovenstående opslag, er det jo dybt kritisabelt at hente flere tilbud-)