februar 20, 2008
Skydelåger til køkken
Jeg har set i et eller andet blad at man kan få skydelåger til overskabe med mat glas. Det synes jeg egentlig så lidt smart ud, men er det også praktisk? Det så ud som om at der var en aluramme omkring glasset. Er der altid det eller findes der andre løsninger ?
Vi har et HTH køkken med skydelåger. Det er en mat glas låge med en kant i aluminium. De kører rigtig godt og er let tilgængelige, fordi man ikke får lågen i hovedet, når man skal ind i skabet. Jeg har kun godt at sige om skydelåger til køkken, både som overskabe og til halvhøje skabe, som vi også har ved spisepladsen. De pifter ligesom det hele lidt op og bidrager til at give mit køkken et spændende æstetisk udtryk .
Mig bekendt findes der kun udgaven med aluramme eller et helt stykke glas som kører i en aluskinne i bunden og i toppen. Men det er nok også muligt at få en snedker til at fremstille træfinerede låger på et glidesystem. Det er nok bare ikke en hel billig løsning.
Hej Rene´
Der findes mulighed for skydedøre til køkkenet i alle mulige afskygninger. Varierende i højde fra 31 til 200 cm og med både farvet glas, melamin og finer. Fælles er dog at der er en lille aluramme omkring hver dør.
Venlig hilsen
Peter Mogensen
Bygma Jelling
Vi har fået renoveret vort gamle køkken og derved fået nye facader. I underskabene har vi fået skuffer, og i to dobbete overskabe har vi fået lavet skydedøre af finerede møbelplader. Selve de gamle skabe er bevaret, og det fungerer fint og flot.
Ved ikke lige på stående fod om KA-skydedøre stadig laver dem, men for mindre end et år siden kunne de i hvert tilfælde levere ‘spinkle skydedøre’…ikke holdbar-mæssigt set, men i udseende og gods-tykkelse – en løsning der har været brugt nogen gange af undertegnede såvel i min udstilling som hos et par af mine kunder. Typisk har vi lavet en niche af opbyggevægge/huller – sat skydedørene for og almindelige skabskorpus bag….kan evt. maile dig et billed hvis det er svært at forestille sig hvad jeg mener i ovenstående beskrivelse…. mail.: info@tvis-ribe.dk
Hilsen
Tvis køkkener, Ribe
det er underligt at man ikke kan få flere køkkener med overskabe der har skydelåger. det kunne tyde på at det er mænd der har designet .Det giver meget mere plads i køkkenet og man går ikke ivejen for hinanden når man lige skal i skabet efter en tallerken Designer vågn dog op og lav noget praktisk,
Nu skal jeg ikke kunne udtale mig om, hvorvidt det er mænd eller kvinder der designer Alno”s køkkener. Men det er et faktum, at Alno laver nogle afsindigt lækre overskabe med jalousifronter der skydes horisontalt. Der er tale om overskabe i flere forskellige dimensioner.
Så minsandten om det ikke kan lade sig gøre. Det koster selvfølgelig lidt ekstra – så hvis man kigger i den konventionelle del af branchen finder man nok ikke den slags.
det har jeg set, men stadig – de tager alt for meget plads indeni skabet – skydelåger tager ingen plads
Hvorvidt de ikke tager plads er jo relativt. Skydelåger skal pr. definition køre i 2 spor udenpå hinanden. Det fylder jo alt andet lige, hvor jalousien kører i et ankelt spor. Og så kan man jo i sidste ende lade pladshensynet komme an på dybden af overskabene. Der er jo en grænse for hvor dybe de akn være, hvis de også skal fungere i daglig brug…
ja men du er også af hankøn…