januar 17, 2008
Flydende trægulv i køkken
I vores nye hus har vi valgt et såkaldt flydende trægulv i de fleste rum. I køkkenet er jeg lidt i tvivl, om det kan lade sig gøre at lægge gulvet, inden vi monterer køkkenet?. Producenten af gulvet oplyser, at man ikke må montere køkkenet ovenpå gulvet, da gulvet derved ikke har mulighed for at arbejde. Køkkenet bliver først leveret om 2 uger. men gulvet er leveret og er klar til montering. Derfor kunne vi jo spare noget tid, hvis vi lægger gulvet nu.
Du må ikke ligge gulvet før end køkkenet er monteret.
Jeg har i tilfælde hvor tidsplanerne skal klappe, haft erfaring med at ligge gulvet i resten af huset, når gulvet kommer til køkkenet, har jeg ofret en skinne eller andet til at beskytte gulvet indtil at køkkenet er monteret, for bagefter at få montøren til ligge resten af gulvet bagefter.
Problematikken ved at montere køkkenet oven på gulvet er at gulvet bevæger sig. Det er bla. derfor at når gulvmontøren ligger gulvet, så giver han gulvet ca. 1 cm afstand til væge o.lign. Det siges at et gulv der er lagt forkert, altså med for lidt afstand til eks. en væg, at gulvet kan skubbe hele vægen ud. Derfor er løsningen kun at vente til køkkenet er monteret. Hvilket også giver det flotteste stykke arbejde når det hele står færdigt.
Den anden løsning var selvfølgelig at vente med gulvet 🙂
Vi fik køkkenfirmaet til at levere soklen 3 uger før resten af køkkenet. Vi kunne derfor i ro og mag montere sokkel og derefter lægge gulvet op til soklen og ind ved opvaskemaskinen. Og da skabene så kom, var det enkelt at sætte underskabene op og gøre dem fast.
Lige et spørgsmål til dette. Hvad gør man så hvis man skal have sokkelskuffer ? Stiller man bare soklen op på en spånplade eller bare nogle ‘spånplade lister’ som ligger lige op til sokkel kanten ?
Beklager at jeg bryder ind i et gammelt indlæg, men muligheden var der lige da jeg sad og søgte efter en løsning i de gamle indlæg.
Tak
Anker
Sokkelskuffen skal klodses op så den går fri af det flydende gulv
Hvad så med seng, sofa, komode mv. Vil i også ligge gulvet omkring disse møbler ? Nej vel… hvorfor så køkkenelementer ?
Jeg vil til hver en tid anbefale at ligge gulvet først, det giver klart den pæneste løsning samt største frihedsagrad.