januar 26, 2008
Udluftning af køleskab
I forbindelse med vores nye køkken, har vi bestemt os for et integreret køleskab i fuld højde (produktmål 178cm). Sælgeren hos Svane siger, at vi skal have en udluftningsrist i soklen lige under køleskabet. Ellers risikerer vi at køleskabet brænder sammen pga manglende udluftning.
Tanken om en synlig rist i soklen er jeg dog ikke vild med, men vil samtidig ikke risikere et ødelagt køleskab. Er der ikke andre muligheder for at etablere tilstrækkelig udluftning ?
Jeg håber der er nogle gode råd at hente.
På forhånd tak.
Hej Dennis
Jeg har lavet udluftning ud i bryggerset istedet for risten i køkkensoklen. Det passer lige med at køleskabet står op ad væggen ud til bryggerset. Jeg har købt 2 riste i Silvan som sidder i væggen bagved køleskabet og leder luften fra køleskabet bagud.
Mvh
Mikkel
Problemet er ikke udledning af luften, men køleskabet behøver en kanal til at indtage luften(kold luft). Derfor anbefales altid rist el. lignende i sokkel.
Hej Faxe
Det vil den nederste rist ud i bryggerset også gøre. Da den er placeret ud for den nederste del af køleskabet. Det er meningen at køleskabet skal trække den kolde luft ind af den nederste rist og bruge den øverste rist til at komme af med varmen
Mvh
Mikkel