Miljøvenlig opvarmning af boligen – find din læsning
Opvarmning af boligen er den største energisluger i de danske hjem. Der bruges rundt regnet 40 procent af det samlede energiforbrug på at holde bygninger opvarmt. Når bygninger og brugsvandet skal opvarmes, kan der være alternavitve og mere miljøvenlige og billigere løsninger du bør overveje. Før olie- eller gasfyret skiftes ud til en anden opvarmningsform, er det en god idé at tage et kig på boligen.
Varmepumpe
Ønsker du en billig, klimavenlig og effektiv energikilde i dit hjem, så er en luft-til-luft varmepumpe en rigtig god løsning. Selve etableringen af en varmepumpe tager ikke lang tid – så du og din familie skal ikke vente længe før jeres bolig er lunt på de kolde dage – eller køligt på de varme sommerdage. For en af de store fordele ved en luft-til-luft varmepumpe er, at den kan bruges hver dag året rundt samtidig med, at den er meget mere miljøvenlig.
Den udleder ingen skadelige partikler, den skåner miljøet for CO2 – og er billig i drift. Eksempelvis bruger en luft-til-luft varmepumpe kun 25 procent elektricitet i forhold til en el-radiator, og du skal ikke fylde den med fossile brændstoffer som eksempelvis et oliefyr. Desuden er en varmepumpe et rigtigt godt valg, hvis du kæmper med astma og allergi, da luftrensningssystemet i en varmepumpe renser for pollen og støv – og giver dig et bedre indeklima.
Pillefyr
Hvis man eksempelvis skifter fra olie eller naturgas, kan der være mange penge at spare med et biobrændselsanlæg. Biobrændsler kan være relevante for boliger i områder uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas. Det er billigere og mere energirigtigt end el og olie.
Biobrændsel er en samlet betegnelse for træ, halm, biologisk nedbrydelige produkter (korn, skaller, kerner og frø) samt biogas og affald. I enfamiliehuse fyrer du som regel med træ, fx i form af brænde, træflis eller træpiller. Halm, korn m.v. anvendes desuden i nogle ejendomme på landet. Affaldsforbrænding er forbudt i private anlæg. Det er med at anskaffe sig nogle træpiller med høj brændværdi, så man kan få meget muligt ud af sine penge. Hvis man ønsker mest muligt fokus på klimaet, kan det også være en god ide at finde en indlands forhandler, så
Solfanger
Et solfangeranlæg er en opvarmningskilde på samme måde som et træfyr.Træfyret får sin energi fra det træ der fyres og et solfangeranlæg får varmen fra solen.
Man skal dog være opmærksom på at et solvarmeanlæg ikke kan stå som eneste varmeforsyningskilde. Afhængig af størrelsen på solvarmeanlægget, anlægstype og hvor stort et forbrug man har, kan et solvarmeanlæg normalt dække op til ca. 30 procent af varmeforbruget og ca. 60 procent af varmtvandsforbruget i en almindelig bolig. Det skyldes en række faktorer, bl.a. at vi hovedsagelig har brug for varme i husene om vinteren, hvor vi også har mindre sol.
Solfangere kombineres derfor også ofte med olie-, brænde- eller træpillekedel. Fordelen ved at kombinere solfangere med en hovedkedel er, at du i sommerperioden, ca. 4-5 måneder om året, kan slukke helt for kedlen, og udelukkende udnytte varmeforsyningen fra solvarmeanlægget.
Seneste kommentarer