Jeg har for nyligt købt et køkken (inkl. montering). Dvs jeg har forhandlet med tre firmaer og valgt det jeg bedst kunne lide ud fra pris/kvalitet og bekræftet valget per mail og telefon, men er hverken skrevet under på kontrakten endnu eller betalt.

Min bekymring går på, at jeg nu har hørt fra en kollega, der har købt gennem samme firma, at de har store problemer med at få tingene færdig til tiden (de er gået 2 måneder over) og at der igen og igen sker fejl og at de har svært ved at komme i kontakt med køkkenfirmaet. Nu vil jeg jo ikke lade en enkelt negativ sag ødelægge det hele, og jeg synes de har været rigtig gode og meget reele i tilbudsfasen, men jeg kunne godt tænke mig at sikre mig selv, hvis nu det skulle gå galt. Jeg har en lille baby på vej og tanken om at der er kaos med håndværkere og tovtrækkeri med køkkenfirma samtidig med fødsel, barsel, osv., det tiltaler mig mildt sagt IKKE.

Så hvad kan jeg gøre for at sikre mig? Kan man indføre nogle ting i kontrakten om dagbøder ved overskridelse af deadline eller noget i den stil? Jeg kan selvfølgelig vente med betaling af en del af beløbet, men det sikrer jo ikke nødvendigvis at de bliver færdige til tiden, bare at de bliver færdige ‘på et eller andet tidspunkt’.

Nogle gode idéer og råd?