Granit bordplade

Granitbordplader er et naturprodukt, som er utrolig anvendelig til køkkenbordplader. Granitbordpladerne skæres rent bogstaveligt ud af et bjerg, og i modsætning til træbordplader kræver granit stort set ingen vedligholdelse. Dog kan man med fordel friske pladen op med stenolie efter behov. Granit er som sagt et naturprodukt, og det betyder, at der stort set ikke er 2 plader, der er ens. Man skal derfor være klar over, at den prøve eller bordplade man ser i butikken ikke nødvendigvis svarer til den plade, man selv får. For mange vil dette være en helt naturlig charme, som ikke bliver mindre af, at netop deres plade er helt unik. Hvis man derimod vil være helt sikker på, at farven og mønstret på pladen svarer til ens forestillinger, skal man derimod vælge en kompositsten.

Granit tåler ifølge producenterne også varmepåvirkning – dog kun i kortere perioder. I praksis er der mange, der bruger deres granitplade til frasætning af alle deres gryder, uden at pladen tager skade af det. Så noget af forbeholdet fra producenterne skal nok også ses som et forsøg på at dække sig ind, hvis uheldet er ude. Desuden er granit syrefast, hvilket sikrer nem vedligeholdelse. Granitpladerne er specielt sarte omkring udskæringen for vask og kogeplade, idet det som regel er her, at pladen knækker. (sker dog meget sjældent). Med valget af granit har man typisk en bordplade for resten af køkkenets levetid.

Granitpladerne fås som hovedregel op til 300 cm i længden. I enkelte tilfælde vil det dog være muligt at skaffe plader på op til 340-350 cm. Det hænger simpelthen sammen med, at man i Italien, som er verdens førende råvareproducent, ikke kan håndtere pladerne, hvis de bliver længere. Det betyder, at flere vil være nødt til at acceptere en længdesamling, da deres køkkenløsning kræver en bordplade længere, end granitten kan leveres.

Overfladen
Granit fås som hovedregel med 3 forskellige overflader:

Poleret overflade
Den klassiske overflade, som har den store fordel, at poleringen virker som en forsejler, så pladen suger noget mindre end de 2 andre overflader. Nogle stentyper suger dog mere væske og fedt end andre, så disse skal mættes med stenolie. De senere år er de 2 andre overflader blevet mere og mere populære hvilket har betydet at salget af polerede plader er gået tilbage.
Matslebet overflade
Fremstår mere rå end den polerede overflade og er meget oppe i tiden i disse år. Ulempen er dog, at pladen suger væske og fedt, da matslibningen åbner overfladen. Matslebet granit skal derfor mættes med stenolie, hvilket minder lidt om en vedligeholdelsen af en træbordplade.
Brændt/børstet overflade
Fremstår med en let ”ruflet” overflade ligesom en kløvet skiferplade. Forskellen er dog, at granit i modsætning til skifer er væsentlig hårdere og derfor er lettere at holde. Er blevet meget populært det seneste år. Ulempen er dog som matslebet granit, at pladen suger væske og fedt, da forarbejdningen åbner overfladen. Brændt/børstet granit skal derfor også mættes med stenolie.

Granit kan i modsætning til flere andre materialer ikke samles med spændebeslag, hvilket gør at pladerne ikke kan trækkes sammen, for derved at gøre samlingen mere tæt. Montøren er simpelthen nød til at ”støde” pladerne sammen med silicone i mellem. Denne samling kan ikke udføres 100 % og er derfor ikke lige så flot som når man kan spænde pladerne sammen.

Granittens hårde overflade giver en masse fordele med hensyn til holdbarhed og vedligeholdelse. For mange vil den hårde overflade dog kræve lidt tilvænning, da granit er hårdt at arbejde på. Glas og skåle vil eksempelvis ”klirre” hver gang man sætter fra, og flere oplever at ødelægge service, indtil man vænner sig til overfladen.Til gengæld er granit fremragende at bage på, idet dejen slipper overfladen utrolig let. Se bare på jeres lokale pizzaria, hvor granit er et meget brugt materiale til bordpladen.

Som mange andre materialer kan også granit fås i mange forskellige tykkelser startende ved 20 mm. Hvis man ønsker et kraftigt udtryk limer man, som under træpladerne, en forsarg på pladen for på den måde at få pladen til at syne kraftigere. Det kan enten laves ved at lime en sarg under pladen, hvilket giver en synlig samling mellem de 2 plader. Eller også kan man skære sarg og plade i gering og derved lime dem sammen, så man ikke kan se, at pladen er samlet af 2 stykker.

Bagkantmuligheder:

• Løs bagkantliste i granit, oftest i form af en skureliste. Er en fleksibel løsning, idet listen først monteres, når bordpladen er monteret. Det giver den fordel, at listen kan dække over et eventuelt mellemrum mellem væg og bordplader pga. skævheder i rummet. Har dog den ulempe, at man får en overgang mellem bordplade og liste, som kan være en rigtig skidtsamler. Endvidere er man nødt til at samle granitlisten for hver 100 cm, da længere lister vil have en tendens til at knække, inden man når at få dem monteret.
  
• Fast hulkehl i granit er monteret bagpå granitbordpladen, så den virker som en integreret del af bordpladen. Dette er en fordel mht. rengøring og vedligeholdelse, men er samtidig en mindre fleksibel løsning end den løse granitliste. Dette skyldes, at bordpladen skal passe bedre til væggen, så man ikke får for store mellemrum mellem bagkantlisten og væggen, som skal fuges op. Prisen for denne løsning er dog så høj (over 2000,- kr pr lbm) at den sjældent anvendes.

Her er det ligeledes værd at nævne, at en stor del af de bordplader der sælges i forbindelse med et køkken, monteres helt uden brug af bagkantløsninger. Man vælger simpelthen at nøjes med at fuge mod væggen. Valget af denne løsning er steget i takt med, at det er blevet moderne med rene linier i køkkenindretningen og at bordpladen ikke skal brydes af et forstyrrende element op mod væggen.