juni 24, 2009
Wenge bordplade
Hvem kan bibringe gode erfaringer omkring wenge bordplade fra henholdsvis Aalborg Massiv, Spekva (de er fusioneret!) og bordpladen.dk
Hvem kan bibringe gode erfaringer omkring wenge bordplade fra henholdsvis Aalborg Massiv, Spekva (de er fusioneret!) og bordpladen.dk
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Aalborg Træindustri (nu Massive) har uden tvivl et af Danmarks flotteste produkter når vi snakker træbordplader. De er den eneste producent i DK som selv tørrer deres stave. Derved har de fuldstændig kontrol over luftfugtigheden i træet og har altså en god ballast for at kunne lave et kvalitets produkt. Aalborg har altid lavet bordplader i 1/2 forbandt. Dvs med lige lange stave som er forskudt for hinanden. Derved opnår man en plade hvor samlingerne sidder lige overfor hinanden. Endelig er stavene 53 mm brede, hvor de fleste andre producenter kører med lige over 4 cm. Desuden har de stor succes med deres metode til nedfældning af vaske. I modsætning til de fleste andre producenter som underlimer vasken har Aalborg valgt at planmonterer størstedelen af deres vaske. Derved blottes kun et minimum af det sårbare endetræ, som bekendt har det skidt med vand.
Spekva laver ligeledes en fornuftigt kvalitet. Deres standard plade er med stave samlet i flydende stød, hvilket svarer til hvordan et almindeligt parket gulv er sat sammen. Men de laver ligeledes 1/2 forbandt og gennemgående stave (lange planker som er limet sammen), hvilket Aalborg også har i programmet. Hvad der nu skal ske efter at Spekva reelt har overtaget Aalborg Massive står endnu hen i det uvisse. Man det kan du sådan set være ligeglad med, da det jo er her og nu at de skal invistere i en ny bordplade.
Bordpladen.dk Kender jeg mest under navnet Klicclak, som var nogle af de første herhjemme der så mulighederne i at udbyde bordplader på nettet. Der er ingen tvivl om at de har ramt et hul i markedet og har fået en pæn succes de senere år. Tog på et tidspunkt kontakt til Corian Danmark for at høre hvordan de kunne sælge Corian så billigt. Jeg fik den forklaring at de ikke handlede med det pågældende firma. Men at firmaet købte og fik produveret deres Corian bordplader i Øst Europa med en væsentlig ringere kvalitet til følge. Men nu skal man selvfølgelig altid høre en sag fra 2 sider…..
Jeg kunne dog aldriug selv finde på at købe en skræddersyet bordplade på internettt. Dertil er det for kompliceret en vare til at sælge på den måde. Jeg er ikke klar over hvor de får deres træbordplader fra. Men hvis det ligeledes er fra Øst Europa er er ingen tvivl om at kvaliteten er væsentlig dårligere end både Spekva og Aalborg træ.
Held og lykke med dit bordpladekøb.
Hej Jens
Det lyder til, at du har stor erfaring med køkkener, og mange tak for dine svar.
Når vi taler om ilægning af vaske i træplader, kan jeg nemt se problemet med vand ved endetræet. Jeg læste, at Aalborg har et ‘patenteret’ system, men ville en Blanco Steelart være lige så god en løsning. Den bliver alene lagt oven på (kan dog planlimes) med en kant på et par mm.?
Blanco SteelArt er en serie af vaske med en forholdsvis bred kant, som nok mest er udviklet for at skabe et anderledes design. Jeg synes ikke at en vask til almindelig nedfældning på nogen måde er at foretrække fremfor en vask som er enten plan- eller undermonteret. Og det gælder ligeledes selvom man med Steelarten har udviklet en helt flad kant som kun stikker de her par milimeter over bordpladen.
Ålborgs brugsregistrering af deres nedfældningsmetode er forøvrigt udløbet for flere år siden. Så der er ikke noget i vejen for at de andre bordplade producenter i Dk kan levere en tilsvarende løsning. At det så kun er Mølballe Træindustri der planmonterer vaske, foruden Ålborg, kan man jo undres lidt over. Personligt tror jeg at det er fordi det er en mere besværlig metode og derfor afholder de øvrige producenter fra at have det i programmet. Og så er der jo nok rigtig mange, som ikke får de forskellige metoder forklaret af deres køkkenkonsulent og dermed ikke får valget.